Hvad en fødevarekontaktplast erklærer over for den virksomhed, den sælges til
I alle markedsføringsled undtagen detailleddet skal et plastmateriale eller en plastgenstand, der er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer, være ledsaget af en skriftlig overensstemmelseserklæring. Artikel 15 i forordning (EU) nr. 10/2011 kræver den; bilag IV siger, hvad den indeholder — elleve nummererede punkter og ingen formular. Dette gratis værktøj samler de elleve punkter på hvert af de 22 sprog, med forordningens egne ord. Det undersøger ikke dit materiale og afgør ikke, om det er i overensstemmelse.
Hvilke materialer er omfattet
Bilag IV binder plast, og intet på denne side rækker til noget andet materiale. Artikel 2 trækker stregen, og dette er dens egne ord og ikke et sammendrag af dem.
Denne forordning finder anvendelse på materialer og genstande, der markedsføres i EU og falder ind under følgende kategorier:
- materialer og genstande samt dele deraf, der udelukkende består af plast
- flerlagsplastmaterialer og –genstande, der er føjet sammen ved hjælp af klæbemidler eller på anden måde
- materialer og genstande som omhandlet i litra a) eller b) med påtryk og/eller coatet med et overfladebehandlingsmiddel
- plastlag eller plastoverfladebehandlingsmidler, der fungerer som tætningsmateriale i kapsler og lukninger og sammen med kapslen eller lukningen danner to eller flere lag af forskellige typer materialer
- plastlag i flerlagsmultimaterialegenstande og -materialer.
Denne forordning finder ikke anvendelse på følgende materialer og genstande, der markedsføres i EU og efter planen vil blive gjort til genstand for andre særforanstaltninger:
- ionbytterharpikser
- gummi
- silikoner.
Denne forordning berører ikke EU-retsforskrifter eller nationale bestemmelser, der gælder for stoffer, der kan anvendes til fremstilling af klæbemidler, overfladebehandlingsmidler og tryksværte, og som anvendes på eller inkorporeres i plastmaterialer og -genstande.
Tre forordninger bærer en erklæring efter artikel 16 i forordning (EF) nr. 1935/2004, og de fungerer ikke alle på samme måde. To foreskriver indhold — en nummereret liste over, hvad erklæringen skal sige, uden en formular at følge: forordning (EU) nr. 10/2011 for plast og forordning (EF) nr. 450/2009 for aktive og intelligente materialer. Den tredje foreskriver en formular — forordning (EU) 2022/1616 for genanvendt plast, hvis bilag III er en model med nummererede afsnit, felter til afkrydsning og en underskriftsblok. Denne side er den første: det, du fremstiller nedenfor, er en indholdsliste, og dens opsætning er din.
Andre materialer bestemt til kontakt med fødevarer har deres egne særforanstaltninger og deres egne erklæringspligter — keramik efter direktiv 84/500/EØF, celluloseregenerat efter direktiv 2007/42/EF, aktive og intelligente materialer efter forordning (EF) nr. 450/2009. Denne side er ingen af dem. Genanvendt plast er et andet tilfælde og en almindelig forveksling: den er IKKE uden for denne forordning. Forordning (EU) 2022/1616 lægger regler oven på den, og punkt 10 og 11 nedenfor er dér, hvor genanvendelse optræder i denne erklæring.
Deklarationen
Bilag IV foreskriver indhold, ikke en formular. Artikel 16 i forordning (EF) nr. 1935/2004 kræver den skriftlige erklæring og siger intet om, hvordan den ser ud; bilag IV til denne forordning opregner elleve oplysninger, den skal indeholde. Der er altså ingen model at gengive her: ingen nummererede felter, intet entydigt identifikationsnummer, ingen underskriftsblok, intet bemyndiget organ og ingen CE-mærkning — CE-mærkningen findes ikke i fødevarekontaktretten. Det, du fremstiller nedenfor, er et dokument, der bærer elleve oplysninger, og dets opsætning er din.
Fire af de elleve er betingede, med forordningens egne ord. Punkt 9 gælder, når der anvendes en funktionel barriere i et flerlagsmateriale eller en flerlagsgenstand; punkt 10, når plastmaterialet er et parti bestemt til oparbejdning; punkt 11, når det er fremstillet med stoffer fremstillet af affald. De tre underpunkter i punkt 8 indledes med „såsom“. At lade dem stå tomme, når de ikke gælder, er korrekt, og tælleren ved siden af dokumentet tæller dem ikke med.
Hvem den går til, og hvornår den skal fornys. Efter artikel 15, stk. 1, skal erklæringen foreligge i andre markedsføringsled end detailleddet — det er et dokument mellem virksomheder, ikke noget, der rækkes til en køber. Artikel 15, stk. 3, kræver, at den gør det let at identificere det, den er udstedt for, og at den FORNYS, når væsentlige ændringer i sammensætningen eller produktionen medfører ændringer i migrationen, eller når der foreligger nye videnskabelige data. En erklæring, der er udstedt én gang og aldrig set på igen, er den almindelige måde, denne pligt bliver forsømt på.
Hvad der ikke står her. Artikel 16 kræver, at dokumentation — forsøgene, beregningerne og belæggene bag det, du erklærer — stilles til rådighed for den kompetente myndighed på anmodning. Det er en pligt adskilt fra dette dokument, og ingen generator kan frembringe den: det er dine prøvningsdata.