Hvad du skal fortælle brugeren inden aftalen
Dataforordningens artikel 3, stk. 2, opregner fire ting, som en sælger, udlejer eller leasinggiver skal give brugeren inden en aftale om et forbundet produkt, og artikel 3, stk. 3, opregner ni for en relateret tjeneste. Begge siger, at oplysningerne skal gives på en klar og forståelig måde, og begge indledes med „mindst“ — listen er altså et gulv, ikke et loft. Dette gratis værktøj samler de tretten punkter på hvert af de 22 sprog, i forordningens egen ordlyd. Det afgør ikke, hvad dit produkt frembringer, eller hvem der ligger inde med dataene.
Oplysningerne
Dette er prækontraktuelle oplysninger, ikke et aftalevilkår. Artikel 3 regulerer, hvad brugeren skal have oplyst, inden aftalen indgås; den udformer ikke aftalen, og at lægge teksten ind i dine vilkår gør den ikke i sig selv kontraktuel. De rettigheder, den beskriver — adgang, udtræk, sletning, deling med tredjepart, klage — findes efter forordningen, uanset om din aftale gentager dem. Dette værktøj frembringer de oplysninger, artikel 3 kræver. Det frembringer ikke en aftale og er ikke juridisk rådgivning om en.